Bliver der digital lykke i sundhedssektoren?

Af Florian Schönharting 0

Ny debatbog fremhæver en række eksempler på gode og dårlige sider ved digitalisering af sunhedssektoren. Men vi er stadig på begynderstadiet i brugen af det.

Ny debatbog fra den verdensberømte kardiolog Eric Topol skaber røre om en accelereret digitalisering af menneskeheden.

Sandheden er, at den digitaliserede fremtid betyder potentielt uanede muligheder i den gode og dårlige betydning, men at der ikke er mange konkrete gode resultater endnu.

Fremtidens mulige værdi for sundhedssektoren skal afvejes gennem en sikker omkostning i form af tab af privatsfære og diskretion. Digitalisering har derfor også en pris, som skal overvejes grundigt.
Topols »The creative destruction of Medicine« fremfører en række eksempler på det gavnlige i en total digitalisering af befolkningen. Lige fra blodsukkermåling via iPhone, anvendelse af genetiske data fra individscreening til at omlægge lægemiddeludvikling til »crowd-sourced«-metode. Dvs. et farvel til grundidé med kontrollerede undersøgelser i lukkede eksperimenter til etablering af ny viden.

Lægemidler skal virke »i den virkelige verden« og ikke i
laboratorieforsøg, live feedback frem for historiske kliniske forsøg.

Ingen tvivl om at nettet har gavnet patienten i ekstrem grad ved at gøre sygdomme og sundhedsviden tilgængelig. Men hvor er vi henne i digitalisering af patienterne her cirka ti år efter sekventering af det humane genom? Og har Topol en pointe?

FDA har en liste på over 50 lægemidler, som i dag baserer genetisk information. 97 procent af samtlige lægemidler har ingen kendt relation til genetisk information.
Digitalisering af genetiske data er ikke en realitet endnu. Vi er tidligt i udviklingen, og det er ikke klart, om visionen holder.
Resulterer massivt flere data virkelig i mere information og dermed muligvis til mere viden? Som modsætning til det usikre afkast bag øvelsen i at udtrække og udnytte flere data står den sikre konklusion i det gradvise tab af
privatsfære. Enhver google-søgning siden 1998 bliver gemt centralt og kan i praksis tilordnes den konkrete bruger.

Et skræmmende perspektiv for privatsfæren som mange ikke er klar over – gælder det også for medicin?
Hvad nu hvis enhver biologisk tilstand, hvad der er spist, indtaget, enhver tilstand og deraf følgende stoflige ændringer osv. bliver digitaliseret og sendt til centralt hold. Ikke kun i relation til hospitalophold eller anden behandling?

Misbrugsmulighederne ved at anvende den samlede database tilbage til individet er til stede, mens fordelene er uklare. Den kontrollerede medicinske undersøgelse under stringente forhold er fortsat guldstandarden for videnskabelig videnfrembringelse.
Eric Topols vinkel med at bruge digitalisering af patienten som motiv for at opløse privatsfæren er ikke valid (endnu). Der er ingen tegn på, at mere data er bedre, ligesom en tidobling af udviklingsomkostningerne ikke har resulteret i flere godkendte lægemidler.

Hovedsundhedsproblemerne er i væsentlighed et produkt af vores kultur og livsholdning. Tænk bare på fedme og diabetes-epidemien der raser. Ligesom man skal studere en potentiel svigermor nøje før et ægteskab med datteren, vil et blik tilbage til de seneste fire generationer i de flestes familier fortæller fortsat mere om de genetiske dispositioner end en genetisk testpakke.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info