En parallel udvikling tegner sig på tværs af teknologibrancherne telekom, IT, biopharma: patenter som instrument for at afgrænse og skabe eksklusivitet bag opfindelser vil være afgørende for virksomheder og nationer.
I medicinal branchen har patenter været kernen bag opnåelsen dels af en særdeles høj indtjening, men også af frembringelsen af exceptionelle produkter for patienterne. De samfundsvidenskablige resultater indenfor andre brancher understøtter ikke generelt patenter som et stærk faktor for at promovere innovation, da alternativet, virksomhedshemmeligheder, ikke er uden fordele. Mange af disse undersøgelser er dog lavet i en tidsæra uden internet og i regionale markeder. Fremadrettet favoriserer patenter beskyttelsen af opfindelser og mere fri komunikation i moderne netværksbaserede og internet baserede virksomheder. Ligesom WikiLeaks’ nylige offentliggørelse af statshemmeligheder formentlig vil reducere staternes kommunikative effektivitet og tvinge dem til hemmeligheder og mindre tværgeografisk transparens som følge af angst for lækager og dermed lavere effektivitet – præcist som WikiLeaks ønskede det. Patentmodellen som gavnlig for virksomhedernes cash flow står således ikke til debat, men tjener snarere som model for andre brancher og især nationer, som ønsker at tage springet fra lavt/mellem udviklet til højtudviklet land. Er der ikke incentives for at opfinde, bliver opfindelserne ikke gjort eller udnyttet godt nok.
Medicinalbranchen skaber et årligt cash flow til aktionærerne på ca.120 mia.USD på verdensplan, når der ses på alle børsnoterede selskaber, dette er mere end den globale IT-branche inden for hardware (Apple, IBM, Sun etc.) eller IT-services (Google, Oracle osv.) og kan bedst af alt ses som en stabil og stigende kilde, der har råvarelignende kvaliteter. Intet under at der ved den nylige Nortel patent auktion kom en budkrig som resulterede i et 4,5 mia.USD bud fra et konsortium anført af Apple med Google som taberen. Patenter kan blokere konkurrenter og muliggøre eksistensen af en langsigtet cash flow levetid forudsat, at der er tale om en sand innovation. Selskaber som Apple lever derimod en tilværelse som en højtflyvende succes, der kan blive afløst af total kollaps, hvis deres næste iPad version ikke er en success. Modsat den gængse opfattelse har biopharmabranchen ikke disse kvaler for de mere modne selskabers vedkommende.
På et mere nationalt plan, regnes patentbaserede industrier at stige kraftigt i betydning som en risikoreducerende og indtjenings-øgende feature. I modsætning til en oliekilde kan den enkelte stat ikke nationalisere eller højbeskatte selskaber med en global patentportefølje. Selskaberne er typisk forgrenet som et industrielt netværk, hvor politisk kollaps i et enkelt land kun vil ødelægge en lokal forretning. Patenterne er udstedt land for land, og dermed kan de beskyttes og forsvares lokalt. Den politiske risiko er dermed diversificeret kraftigt. Lande som Kina og Indien ventes at interessere sig i stigende grad for at investere i patenttunge brancher, og har for længst indset det nyttige i at beskytte patentsystemet lokalt. Det er her, en væsentlig del af indtjeningen vil ligge, og kan hjælpe disse lande med at springe op til den næste liga indenfor den globale økonomi. Med næsten tre trillioner USD i valutareserver for Kinas vedkommende er der rigelig basis for at gå i gang med indkøbene, og de ventes at komme efter infrastrukturinvesteringerne i Afrika, Mongoliet og Rusland er gennemført.
16. februar 2013 kl. 20:00
Useful info. Fortunate me I discovered your site by chance, and I am shocked why this accident did not took place in advance! I bookmarked it.|