Horrorfilm om spøgelser er mere dragende end dokumentarprogrammer om små positive mirakler.
Tjeneren på hotellet i Berlin undskyldte mange gange. I hele Kempinski-kæden var der indtil videre ingen servering af grøntsager på grund af E-coli-forgiftninger. Selv om det er flere hundrede gange mere livsfarligt at køre bil året rundt, år efter år, accepteres denne risiko uden drama, parkeringskælderen i hotellet var fyldt til randen.
E-coli-dramaet er endnu et eksempel på, hvordan irrationelle fænomener behersker mediebilledet og samfundsbevidstheden, og hvor dårlig lægemiddelindustrien er til at spille på de emotionelle strenge, som er nødvendige for at ændre adfærd.
De fleste husker sikkert den stærkt omtalte svineinfluenza. Især i perioden 2008-2009 var der en frygt for en gentagelse af den spanske syge, som i 1918 forårsagede døden for ca. fem pct. af befolkningen. I tilfældet med svine-influenzaen var frygten stærkt overdreven, alligevel var det hovedtemaet i befolkningens mediebevidsthed og nyhedsdækning i lang tid, de maskerede folkemængder i Mexico og Japan har mange sikkert i erindring. Facit var tættere på 0,005 pct. eller ca. 25.000 dødstilfælde på verdensplan.
Alene normal influenza A er skyld i op til 1.000 dødsfald i Danmark om året. Svineinfluenzaen var yderst marginal i den sammenhæng, men havde stærke emotionelle dimensioner, som f.eks. hersker hos nogen over at flyve i forhold til at køre i bil.
Nu er det sket igen: E-coli-bølgen, som foreløbig i alt har forårsaget mere end 30 dødsfald, har medført delvis kollektiv spisevægring af grøntsager. Hvert eneste dødsfald er forsidestof og grund til pressemøder i hospitaler. Denne daglige risiko for f.eks. at komme til skade i en ulykke er nærmest blevet fortrængt og accepteret, mens en salatskål nu kan udløse eksistensangst. Med andre ord nyder en hidtil ukendt sundhedsfare et sensationsmoment, mens de langt mere truende 99,999 pct. årsager til aftræden fra dette liv bliver glemt. Hvilken effekt har det haft på folkesundheden, at 250 mio. mennesker ikke har spist salat i samme mængde som før? Ingen tæller ligene her.
Igen føler jeg mig hensat til Erich Maria Remarques bog »Intet nyt fra Vestfronten« fra 1929 – her er den sundhedsmæssige front f.eks. kampen mod cancer, som præsident Richard Nixon udråbte i 1971, men som befolkningen er betydeligt mere tonedøv og accepterende over for.
Midt i al tumulten om E-coli-bakterien er f.eks. nyheden om den første livsforlængende behandling af særdeles aggressiv hudkræft ved Bristol Myers Squibbs produkt Yervoy blevet fuldstændig kvalt, selv om betydningen for menneskeheden er langt større. Horrorfilm om sjældne spøgelser er bare mere dragende end dokumentarprogrammer om de små positive mirakler.
Lægemiddelindustrien har i en ekstrem grad forsømt at vedligeholde en berettiget skræk for de rationelle trusler og rædsler. Der er ingen andre til at skrive manuskriptet på publikumvenlig vis – for det politiske system virker nervøs for at reklamere for medicinske landvindinger af omkostningsmæssige årsager. En stor udfordring består i at normalisere menneskehedens trusselsbilleder, så ressourcerne bruges der, hvor der er størst gevinst.
Denne verden er betydeligt mindre rationel og oplyst, end vi bilder os ind.
Dagens synspunkt er skrevet af Florian Schönharting, medstifter af Nordic Biotec og bestyrelsesmedlem i Danish Venture Capital Association.
Skriv en kommentar