Det negative politiske klima, som påvirkes af PR, er i gang med at reducere den globale forskning strukturelt over de næste ti år og gøre det meget sværere at frembringe ny og helbredende medicin.

Klimaforandringer – hvem har ikke hørt om det . Et toptema for et par år siden. Al Gore, Bjørn Lomborg osv. En diskussion om mulige forandringer, som måske vil berøre alle mennesker på denne jord, især dem, som endnu ikke er født.  Foreløbig en accepteret hypotese, der har opnået en topklasse global  opmærksomhed.

»Bapineuzumab til behandling af Alzheimers« – hvem har hørt om det? Formentlig ingen uden for den farmaceutiske verden, d.v.s. næsten ingen. Dette sætter en ramme for den fantastiske evne, vi mennesker har til ikke at se rationelt og afbalanceret på denne verden og medicinalindustriens fatale mangel på proaktiv publicity.

Som del af menneskeheden deltager alle læsere i det negative lotteri, som både klimaforandringer og demens/alzheimers indebærer. Oddsene for at få demens er op til 50 pct. afhængigt af levetiden, begyndende med et encifret procentbeløb i begyndelsen af 60-årsalderen og herefter kraftigt stigende. Dvs. der er en tocifret sandsynlighed for at trække det negative lod. Med det fyldte 60 år melder der sig en eksponentielt stigende grad af demens.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er ca.1,5 pct. af 65-årige demente, denne forekomst stiger til knap 50 pct. over de følgende 30 år. Estimater viser, at der over de næste årtier vil komme 100.000 flere demens-patienter i Danmark. Allerede nu lever 400.000 danskere med en dement person i familien. Udover den personlige og ikke mindst familiemæssige tragedie gemmer der sig også en økonomisk katastrofe. Omkostningerne til demens bliver fra en nylig undersøgelse i 2010 anslået til over 1.000 mia. kr. for EU, hvilket vil vokse kraftigt ligesom sygdomsudbredelsen. Alligevel er der stort set intet kendskab til pipelinen og de muligheder, som bliver udforsket, som muligvis kan ændre disse odds mærkbart.

Har biopharma-industrien virkelig en redning på vej til demens? Muligvis kommer det i 2013 – fra det gennem tiderne udskældte irske selskab Elan – som i mange år var landets stolthed. Selskabet har udviklet antistoffet bapineuzumab. Verdens største farmaceutiske selskab Johnson & Johnson gennemfører to store registreringsforsøg i alzheimers-patienter.

Hvad er chancerne for, at det vil redde menneskeheden fra de grusomme statistikker som nævnt ovenfor? Realistisk set ikke mere end 20 pct. Men en række andre forsøg spiller ud i samme tidsperiode, og tilsammen er der en langt højere chance for at reducere de store konsekvenser, demens eller alzheimers har. Alt sammen en monumental og heroisk indsats som foregår i ubemærkethed.

Utvivlsomt at biopharma-industrien selv bærer en del af skylden – de har ikke været offensive nok i PR-delen for at gøre pipeline-aktiviterne, som koster mere end 100 mia.dollar årligt til hvermandseje. Det vil sige, at gøre ethvert klinisk forsøg, som er vellykket, til en begivenhed på forsiden, fordi den vedkommer mange mennesker.

På denne måde kan forskning og udvikling gøres til et politisk aktiv i stedet for konstant at blive betraget i lyset af stigende sundhedsomkostninger og dermed bliver et politisk passiv. Derfor er der al mulig grund til, at biopharma-industrien mangedobler budgettet for spindoktorer og PR.

Dagens Synspunkt er skrevet af Florian Schönharting, medstifter af Nordic Biotec og bestyrelsesmedlem i Danish Venture Capital Association.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Thomas Borgsmidt

    Det var dog et ualmindelig utiltalende forsøg på kurspleje af aktier!

    De danske regler er stramme – og med god grund.
    Hvor sammenhængen til de platte anprisninger i blogindlægget er – det må forblive en gåde.

    1) Danmark har en ledende position i udvikling af medicin bla. fordi vi har en gennemregistreret befolkning, der gør at kliniske forsøg kan gennemføres med større pålidelighed her.

    2) Sundhedsmyndighederne har så skarp en kontrol med kliniske forsøg, at pålideligheden er nok ikke kan blive meget større.
    Dvs. når et præparat kan godkendes i Danmark, så kan godkendelsen vedlægges som dokumentation til ansøgninger til andre lande og markeders sundhedsmyndigheder.

    Denne propaganda for et navngivent præparat er – efter min formodning – muligvis i strid med lovgivningen, hvorfor jeg har henledt Lægemiddelstyrelsens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opmærksomhed på blogindlægget.

  2. nkfgai nkfgai

    I think this is among the most vital info for me. And i’m glad reading your article. But should remark on some general things, The website style is ideal, the articles is really great : D. Good job, cheers|

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites