Der er stor utilfredshed i USA med sundhedssektoren, men den går primært på at ville have mere (»give me more«) dækning, bedre service, d.v.s. reelt set højere omkostninger.
Den amerikanske valgkamp har været en delvis årsag til den store aktieuro omkring sundhedsaktier verden over . Der er dog ikke tale om en reel begrundet frygt. Senator Barack Hussein Obama vil reformere sundhedssektoren så omkostningsvæksten bliver reduceret og give ca. 47 mio. amerikanere sygeforsikringsdækning. John McCain vil også bremse udgifterne for sundhedssektoren, men samtidig gøre den bedre. Dvs. den fælles trussel som man kunne udlede er omkostningsopbremsning og øget dækning som nøgleord. Der er flere årsager til, at der formentlig ikke kommer noget negativt for branchen ud af det , uanset hvem der måtte vinde, og at sundhedssektoren fortsat vil vokse.
Der er stor utilfredshed i USA med sundhedssektoren, men den går primært på at ville have mere (»give me more«) dækning, bedre service, d.v.s. reelt set højere omkostninger. I hvert fald ifølge en nylig undersøgelse af Commonwealth Fund fra 2008.
I USA er sundhedsudgifterne med 17 pct. af BNP på et af de højeste niveauer i verden og mere end det dobbelte af det danske system. Det er ikke helt penge, der er smidt ud af vinduet, men som har givet amerikanerne meget værdi.
F.eks. er fem års overlevelsen – ifølge CONCORD studiet fra 2008 – for en prostatakræft patient i USA ca. 90 pct. mens den i Danmark er under 50 pct. Samme tendens gør sig gældende for brystkræft og coloncancer. Drivkræfterne i omkostningsudvikling i USA er en blanding af teknologisk innovation som tillader at behandle begrebet liv med større omhu , lige fra at redde for tidligt fødte børn, indføre brede vaccinations programmer mod cancer i teenageårene, behandle ledegigt med nye bioteknologipræparater med færre bivirkninger, til senere i livet at helbrede en ellers fatal cancer med produkter som Avastin fra Genentech og Gleevec fra Novartis.
Det har sørget for en langt højere livskvalitet og betydet, at et nyfødt barn i dag har en forventet levetid, der hastigt nærmer sig 100 år. Der kan ikke skæres i udgifterne i et overordnet set konkurrencedygtigt privat domineret sundhedsvæsen, uden at der vil være øredøvende skrig fra patienter og læger. Tværtimod forventes sundhedsomkostningsprocenten at stige til ca. 20-25 pct. i USA og tendere den samme retning i resten af verden som følge af innovation og demografi – og »give me more« holdningen.
Sluttelig har den nyere historie vist, at næsten hver eneste valgkamp har sundhedsreformer på dagsordenen, og at det ikke blev til noget. Som Alan Greenspan bemærkede tørt i sine nyligt udkomne memoirer, har næsten alle præsidentkandidater skruet en agenda sammen på lyntid, som skal dække alle aspekter af deres politik, med den effekt at næsten ingenting bliver gennemført. Hvem husker ikke Hillary Clinton – hun måtte indse disse forhold i 1993 efter en monstrøs publicity , som også jagede aktiekurserne i kælderen en overgang – før den historisk set største vækstfase for sundhedsaktier startede, da hun ikke opnåede noget som helst. Valget skal overstås , så vender branchen tilbage.
10. september 2008 kl. 11:11
Dette må være ugens mest deprimerende artikel