Der er ikke noget nemmere for politikere og sundhedsmyndigheder end at kræve mere og mere fra en pharmaindustri, som er blevet en populær skydeskive.
Det anerkendte analyse institut IMS har nedjusteret sin fremtidige vækstrate for pharma-industrien til et lavt en-cifret tal, og dette ses allerede afspejlet i den generelle aktiekurs’ udvikling for sektoren. Dette skyldes blandt andet et for lille antal godkendte nye blockbusters.
De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA har skabt et problematisk udviklingsklima. I korte træk er kravene til dokumentation af et lægemiddels effekt øget markant over de senere år. FDA gør også i stigende grad brug af krav om post-godkendelses undersøgelser. Umiddelbart skulle man tro, at det var positivt, idet lægemidler, som bliver lanceret, i stigende grad bliver undersøgt, så man måsker undgå yderst beklagelige fejl. Udviklingen er dog problematisk af flere årsager.
Det store problem består primært i, at FDA efter flere kritikeres mening har tabt overblikket og p.t. reagerer nærmest hysterisk aggressivt imod pharmaindustrien. Og der er grund til at tro kritikerne. Pharmaprodukter er idag blandt de bedst dokumenterede produkter i verden.
Tages et andet område af FDAs domæne, fødevarer eller kosttilskud gør det sig slet ikke gældende. I modsætning til pharma gælder det relativt harmløse produkter, der tænkes på urte-te og vitamin tabletter – dette er dog en mulig fejlslutning. De kan endda være dødsensfarlige – pointen er, at grundet manglende historisk krav for produkt dokumentation, så vides dette ikke.
I visse europæiske lande bruges kosttilskud til behandling af sygdomme i helt op til 30-50 procent af tilfældende. Forbrugere tænker på kosttilskud som »naturligt« og pharmaceutisk præparat som »kemi«, hvilket videnskabligt ingen mening giver. Al kosttilskud er kemi i sidste ende og mange pharmaceutiske lægemidler findes i naturen.
Med andre ord bliver pharmaindustrien holdt op imod helt uvirkelige standarder som ingen andre, især når der tænkes på at industrien investerer over fire mia. kr og ti år i gennemsnit for blot et nyt præparat, og det modsvarende koster et lille millionbeløb at sælge urtetabletter med udokumenterede påstande grundet undtagelse i lovgivningen.
Det er ikke underligt, at IMS har sænket sin prognose. Det kan forventes, at det regulatoriske pendul svinger tilbage fra det momentane yderpunkt, og normaliserer situationen til fordel for mere patient-venlig omtanke, som det historisk altid har gjort. En logisk konsekvens ville være at belønne pharmaselskaberne med bedre priser og en større velvilje til at sørge for at lægemidler som er blevet undersøgt efter denne rolls-royce model, kommer ud til så mange patienter som muligt, fremfor at blive betragtet udelukkende som omkostninger der belaster diverse budgetter.
Det mest realistiske vil være, at der sker en ændring af udviklingsklimaet, som følge af et prominent tilfælde, hvor FDA klart unødigt tilbageholder et produkt fra markedet, som viser sig at være livreddende, og de dermed udsætter sig for patientforeningernes vrede.
Tænk bare på AIDS-medicinens fremkomst i 90erne, som fik politikerne til at presse FDA til mere effektivitet, og dermed med til at starte et fænomenalt aktiemarked for pharmaselskaber. Det er glemt nu, og indtil da hersker der fortsat orkanstyrke storm i branchen.
Skriv en kommentar